Har du også givet den fuld skrue på jobbet i det første halvår af 2019 og trænger du bare så meget til at slippe hverdagen med alle dens pligter og opgaver, der bare venter på dig og din opmærksomhed hver eneste dag? Så er det heldigt for dig og alle os andre, at årets store sommerferie snart banker på døren med al dens frihed, glæde og gode oplevelser.
Prioritér at holde fri
Selvom du synes, du har verdens mest spændende arbejde, der bare giver dig lige præcis de udfordringer du ønsker og har brug for, er det stadigvæk vigtigt, at du holder fri og holder ferier, så du kan lade op og få ny energi. Mange mennesker brænder ud, selvom de lever deres drømmeliv, og meget tyder på, at det er fordi vi moderne mennesker holder for lidt fri og generelt er for meget på. Det skal vi få lavet om på, for vi skal holde rigtig mange år på arbejdsmarkedet. Så husk det, hold fri.