Pas på hunden i varmen
Her i sommermånederne kan det blive rigtig varmt og vores små pelsede venner kan faktisk godt få det alt for varmt med deres kraftige pels. Mangler man derfor et par tips til at holde sin hund væk fra et potentielt hedeslag eller dehydrering, skal man læse videre.
Først og fremmest er det bedst at undgå lange gåture midt på dagen mellem kl. 12 og 15 hvor solen står højest. Det er langt bedre at gå turene om formiddagen eller sidst på eftermiddagen eller aftnen for at undgå for meget varme. Hav altid en dunk vand med, så hunden får væske.
Gør brug af mini-swimmingpools som man kan købe til børn hos den lokale jem&fix. Fyld den lidt op med vand, så hunden kan køle sig ned.
Gør gamle håndklæder våde og læg over hunden eller placer dem et sted, hvor gulvet kan tåle det.